Mindre luftforurening fra toget

Miljøministeriet

16/05-2005

Nye udstødningskrav vil reducere udslippet af partikler og kvælstofoxider (NOx) med 40-90%. Miljøminister Connie Hedegaard har udsendt en ny bekendtgørelse, som skærper kravene til forurening fra nye arbejdsmaskiner, landbrugsmaskiner og lokomotiver. Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. maj.

"De nye udstødningskrav vil give et fald i luftforureningen, og de sundhedsmæssige og sam-fundsøkonomiske gevinster vil være markante. Partikler og kvælstofoxider giver nedsat lungefunktion og øger risikoen for luftvejslidelser og hjertekarsygdomme. Mennesker dør hvert år en for tidlig død som følge af partikelforurening. Regeringen prioriterer indsatsen for renere luft højt", siger miljøminister Connie Hedegaard.

Den vejgående trafik er hovedårsagen til forurening med partikler og kvælstofoxider. Men forureningen med kvælstofoxider fra arbejdsmaskiner, landbrugsmaskiner og lokomotiver er også væsentlig. Forureningen med kvælstofoxider fra området sammen med traktorer svarer til 80 pct. af forureningen fra vejtrafikken. For partiklernes vedkommende er der tale om 50 pct.

De nye krav betyder, at nye dieseldrevne motorer om 5-6 år skal opfylde samme krav som indføres for lastbiler i 2006 - de såkaldte Euro 4-normer. Det forventes, at de nye krav i de fleste tilfælde vil medføre brug af partikelfiltre for at reducere partikeludslippet og katalysatorer til at reducere NOx-udslippet. Det er første gang, der indføres krav til forureningen fra lokomotiver.

Parallelt med de skærpede krav til de mobile ikke-vejgående maskiner er der vedtaget tilsvarende udstødningskrav for traktorer. Traktorer bidrager til forureningen med partikler og NOx på et niveau, som svarer til udslippet fra arbejds- og landbrugsmaskiner. Reglerne for traktorer vil blive indført i Danmark gennem en bekendtgørelse fra Færdselsstyrelsen.







ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site